Jens Christian Kwella

Anmeldelser

Anmeldelser

ANMELDELSER AF KWELLA/BJØRNSKOV: SLOWING DOWN THE TUNE (Gateway 2018)
"Mange genrer og musikalske ideer mødes på denne udgivelse. Der er en rød tråd af melodi og nærvær, der føles godt! Det er simpelthen rart at lytte til - vellydende og interessant at høre på samtidig."
I de bedste eventyr er der nyt at opleve, hver gang man læser. På samme måde er der ved genhør af melodierne på Slowing Down The Tune hver gang nye oplevelser, der venter lytterens ører."
Helle Marstrand, Jazzspecial 2019

”Kwella og Bjørnskov er et behageligt bekendtskab. Der er tid, rum og luft til at sende melodierne
afsted. Attraktionen på pladen er uden tvivl, at de to musikere hviler så meget i sig selv og deres kunnen. Den musikalske ro forplanter sig i lytteren”.

Niels Overgaard, Jazznyt 09.12.18

****


Der er en ro, en afdæmpethed, en tysthed, som på mange måder er vederkvægende...
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende, nov. 2018

****

”Navnlig åbningsnummeret 'Embrace' er sigende for den virkning musikken har. Man omfavnes og henføres til en noget nær transcendental tilstand”...

Martin Loft, Loftskammer 21.11.18

ANMELDELSER AF KWELLA EMBRACE (Longlife Records 2011)
BÅDE VEMODIG OG SPRÆLSK
*****
“Kan man lide at lytte til flot jazzguitar i gode kombinationer med både saxofon, tværfløjte og sågar mundharpe, så er det bare med at få skiven lagt på og slå ørerne ud.”
Jens Andersen, Midtjyllands Avis, marts 2011

ANBEFALELSESVÆRDIG OG BEHAGELIG
“Kwella har lavet en anbefalelsesværdig behagelig plade, der gang på gang imponerer med sit store musikalske overskud.”
Han lektor i rytmisk guitar på Det Jyske Musikkonservatorium, hvilket både indikerer noget om den tekniske og håndværksmæssige kunnen. Men også noget om den mere udefinérbare personlige integritet og feeling, som han i høj grad besidder.
Niels Overgård, Jazznyt 22 februar 2011

“...et stabilt, stilblandende og indbydende album med overvejende kapelmesterens egne iørefaldende kompositioner... inviterer lytteren indenfor til en musikalsk session, hvor der både dyrkes klassiske jazzdyder, Django Reinhardt’sk Paris-charme og pletvist en næsten rock’et simpelhed.
Thomas Bjørnsten, Aarhus Stiftstidende, marts 2011

ET FORFRISKENDE ALBUM
“Kwella trækker i høj grad på den swingende sigøjnerjazz med Django Reinhardt som den ledende skikkelse, men han giver denne sit helt personlige og moderne touch med sit sofistikerede akkordspil – ofte med guitarer i flere lag og en smagfuld brug af rumklang.
"Det fåes simpelthen ikke bedre."
Jakob Bækgård, Geiger, august 2011

MELODIØST, INDERLIGT OG HELT SÆREGENT INSTRUMENTERET JAZZ-LOUNGE-ALBUM
*****
“Musikken er melodiøs, inderlig og helt særegen."…
"Det er en fed konstellation, som skaber et meget lytteværdigt univers.
Et nummer som Sara swinger i hvert fald vanvittig godt. Og der er flere numre på dét niveau."            
Ivan Rod, Gaffa, august 2011

“Musikken er swingende og iørefaldende”.
“Det er umiddelbar musik med en bred appeal, man ikke skal rynke på næsen af.”..."Kwella løser med sit lyriske spil, sammen med bassisten Morten Ramsbøl, blæserene Michael Bladt og Christian Vuust og harmonikaspilleren Jacob Venndt den stillede opgave særdeles tilfredstillende".                                    
Ole Nimand, Jazzspecial, juni 2011

****
”Kwellas eget spil rimer ofte på Reinhardt og Scofield, blidt, blødt, drømmerisk, men også kontant rytmisk. Titelnummerets balladeagtige stemning og Ellingtons ”In a sentimental mood” matcher smukt f.eks. Kwellas skægge ”Swing of the Cowfoot”, hvor Jacob Venndts mundharpespil og Vuusts klarinetditto fryder”. ”Perfekt… begavet selskab...”.                                                                                                                    
Mikael Krarup, Fyens Stiftistidende, maj 2011

****
Omdrejningspunktet var dog sammenspillet mellem Kwella og hans gamle lærer Søren Bo Addemos. Sammen skabte de et swingende fletværk af toner, hvor kombinationen af elektrisk og akustisk guitar gav en god effekt. Det skete for eksempel på den malmfulde ballade ”Darker”, hvor guitarernes klange forenede sig forbilledligt.
Jakob Bækgård, Aarhus Stiftistidende, juli 2011

"Embrace" betyder på dansk omfavnelse, og det blev virkelig en kærlig musikalsk omfavnelse. I front var naturligvis Jens Christian Kwellas guitar, men han var god til at give plads til de andre.
En lækker stjernestund med vellyd og musikalsk ekvilibrisme.”
Lars Borup, Jazzfest.dk, juli 2011

*****
“Embrace” has all the qualities of the fluid, gentle, jazz genre, the kind where the sounds blend and mesh together well. Swing of the Cowfoot” is a fun, buoyant number that’ll get you into the swing of things, while the music of “Weary Blues” really conveys that dark, melancholy feel. “Onwards” is a bistro-esque, uppity track that brings a certain French vibe along with it.” ...”Kwella lives and breathes music”...”he is certainly a seasoned professional.”
Christen LaFond, Musicreviews.com, april 28 2011

Jens Christian Kwella, bærer på sin nye cd, Embrace, arven fra Django Reinhardt til skue. Noget der ikke blot viser sig i hans syngende tone, men også  i et  indlysende stærkere fokus på de rent melodiske inventioner.
Information, marts 2011

"Kwella ER også meget overbevisende. Ikke mindst i sit guitarspil. At nyde hans udfoldelser på guitaren var faktisk som at se en 1-times udførlig gennemgang af samtlige aspekter i guitar-jazzmusikerens værktøjskasse. Alle teknikker blev gennemgået, og samtlige akkorder blev demonstreret. Og ikke en finger sat forkert. Meget overbevisende, og samtidig udført diskret og med en gentlemans respekt for de andre musikere på scenen."
Thomas Simonsen. Jazzfest.dk, 09.07 2011

ANMELDELSER AF ETNOLAB - THE SCIENCE OF MEETINGS (Gateway 2017)
"Når Bulgarsk og tyrkisk folkemusik blandes sammen med jazz, suppleret med passende doser rock, så åbnes der op for en fest af den medrivende slags. Det er berusende etniske grooves med krummelurer og vindeltrapper i en grad, så man ikke behøver at indtage andet for, at blive høj. Med titler som den tyrkiske festsag Baga girdim bag budanmis og den næste sfæriske bulgarske folkemelodi Prituri se planinata er standarden sat højt.
Niels Overgaard, Jazznyt, november 2017

"Det slår virkelig musikalske gnister indimellem – med en flot ekvilibristisk guitarsolo fra Kwella i samspil med Filipovs accordion som et højdepunkt.”
“Spilleglæden smitter, og musikaliteten og de stærkt melodiøse numre begejstrer et publikum”.
Carl Ancher Pedersen, jazzfest.dk 2017

KONCERTANMELDELSE AF KWELLA & VUUST, AARHUS JAZZFESTIVAL 10.07.2016
"TOPMØDE I BAGGÅRDEN"
"Inderst i lokalet havde duoen placeret sig og passede perfekt til rummet. Let og elegant og samtidig tæt sammenspil var kendetegnende for de to musikeres præstationer. De fik rigtig meget ud af duoformatet og var gode til både at give hinanden plads og spille tæt sammen. Det var tydeligt, at der var tale om et par aarhusianske jazzveteraner, der forstår at levere varen. Og også, at  de så ud til at nyde hinandens selskab.
Kwella viste mange fine, elegante detaljer i guitarspillet, og Vuust var hele vejen igennem det solide fundament i helheden, der også fik plads til at vise sine evner med soli."
Lars Borup, Jazzfest.dk, 11.07.16

KONCERTANMELDELSE AF THE RASCAL SWING BAND, UNDERVÆRKET RANDERS, MARTS 16
"Kwella tryllervirtuost på sin leadguitar, og formår samtidig at tale til publikum og til musikerne, medens fingrene på magisk vis bevæger sig rundt på gribebrættet med en rutineret motorisk automatik, som kun er de aller dygtigste musikere forundt. Ikke noget under, at han blev landets første lektor i rytmisk guitarspil på Det Jyske Musikkonservatorium", hvor han stadig underviser - når ikke han optræder på alverdens jazzstede."
Ryan Simonsen, Jazzens Venner i Randers, marts 16.


ANMELDELSER AF TANGOJAZZ – “MILONGA TRISTE ” (Gateway 2014)
"Tangoens flertydige melankoli, jazzens flertrytmik og en lys nordisk tone smelter sammen i en original helhed med mange variationer og nuancer.”
 "Umiddelbart er det Navarros saxofon og klarinet og Jens Christian Kwellas guitar, der falder i ørerne. De klæder hinanden med kombinationen af melankoli og virtuositet, tango og jazz. Men uden den diskrete og præcist følsomme bund Peter Friis og Ulrik Bisgaard lægger, ville musikken hverken hænge så godt sammen eller swinge så rigt og varieret".”
Jens Lohman, Jazz special, juni 2014

"Flere gange undervejs på pladen giver Jens Christian Kwella los på guitaren og slipper vilddyret løs, som på Deus Xango og den afsluttende Libertango, hvor han smider en fuldfed spade ind i foretagendet. Dét er lige præcis derfor Tangojazz er noget specielt. De gør det på deres egen måde med respekt for traditioner og håndværk."
Niels Overgård, Jazznyt 19. marts 2014


"Kwella hører til dem, der kan sin jazzguitar."
"Elegant nuanceret og delikat velklingende guitarspil - du kan ikke sætte en finger noget som helst sted".
Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftistidende 21/02 2014

ANMELDELSER AF ORGANIC PICNIC: “CREATURES” (Gateway 2016)

"Vi får en - også i de raskere tempi - tiltalende afspændt musik med Kwellas veldisponerede guitarspil som det mest interessante, i stykker der virker snurrige på den gode måde".
"I høj grad værd at lægge øre til".
Thorbjørn Sjøgren, Jazz Special , marts 2016

"Jens Christian Kwella kan vride en lækker klassisk jazzguitar, der henter inspiration hos eksempelvis Grant Green eller Wes Montgomery."

Niels Overgaard, Jazznyt, December 2015

ANMELDELSER AF KWELLA QUARTET FEAT. JESPER LOVEDALE “CLOSER” (Longlife records 2008)
KWELLA OG LØVDAL
"Opdateret neo-bop ud af med mening og nerve."
"Ud over en mindre kendt traditional ( Sandros Tune ) består repetoiret syv Kwella-originaler, der alle holder sig indenfor hævdvundne form- og harmoniskemaer, men som imponerer i kraft af deres organiske og prægnante melodik. Og alle kvartettens medlemmer både strækker ud og går i dybt i materialet. Denne lytter har aldrig hørt Kwella bedre, hvad enten han - som oftest - holder sig til Ellis-Burrel-Pass-sporet eller han - som i et par numre - sætter 1970’er-agtig forstærkning og forvrængning på."
"Et stort lille album".
Flemming Olsen, Jazzspecial juni 08

NUTIDIG JAZZ MED INTEGRITET.
"Musikalsk er det akustisk fusionsjazz, hvor man kommer til at tænke paa John Scofields samarbejde med saxofonisten Joe Lovano i slutfirserne og starthalvfemserne. Kwella er en de bredest funderede danske jazzguitarister, der både kan spille med Sigurd Barrett, Blood Sweat Drum 'n Bass Big Band, i vokal/guitar duoen Mach/Kwella og sigøjner/trad. jazz i The Dixieland Gipsy Band".
"Dette er nutidig akustisk jazz med integritet og stor musikalitet."
Niels Overgaard, Jazznyt, marts 08

"Guitaristen Jens Christian Kwella er en af hovedlandets førende yngre musikere.Han mestrer et fit og rigt facetteret spil og hans kompositioner afspejler en musiker med sans for både det store overblik og detaljen."
Jazz Special, april 08

KWELLAS STRENGELEG
*****
"Der er noget både råt og uslebent - noget fintfølt og fløjlsblødt over det seneste jazz-udspil fra guitaristen Jens Christian Kwella. Han både det fine, afdæmpede guitarjazz og den rå guitarjazz på en måde, så det oser af overskud."
"Dette er verdensjazz, men med rødderne plantet solidt i dansk muld. Og netop dette vide spænd er medvirkende til at "Closer" er et nærmere bekendtskab værd."
Christian Kloch Larsen, Midtjyllands Avis, 16.maj 08

SPILLEHUMØRET I TOP.
*****
 "Den århusianske guitarist Jens Christian Kwella er en velkendt skikkelse i det lokale jazzmiljø, men optræder desværre ikke så meget uden for den jyske halvø. Jeg siger desværre, fordi han spiller en fin melodisk, uspoleret jazzguitar, og derfor vil han med den nuværende kvartet være en kær gæst over resten af landet."
Frank-Büchmann-Møller. Fyens Stiftstidende 02.06.08.

KWELLAS MANGFOLDIGE TALENT
"Closer viser således alle sider af Jens Christian Kwellas mangfoldige talent. Fra de mest swingende numre og semiavantgardistiske indslag til dybfølte ballader. Jens Christian Kwella spiller på alle følelsesmæssige (guitar)strenge. "Take a Closer look" og hør selv efter."
Jakob Bækgård, Geiger, maj 08

ANMELDELSER AF KWELLA/VENNDT “RODEBUTIKKEN” (Olufsen records 2005)
“Det hele stråler af overskud, så man bliver i godt humør”. “To glimrende instrumentalister - det kan der ikke herske tvivl om”. “Denne cd er en kærkommen lejlighed til at finde spøjse ting og sære effekter - med smukke melodilinier i et elektronisk univers, indspark af stemmer og pludselig ro som sad vi til bords med Django Reinhardt”.
Allan Sommer - jazz special feb 05

“Kwella bestyrer guitaren, og han kommer vidt omkring, det er primaert elektrisk guitar, hvor han spiller lækre enkle melodiske temaer, som får fløjtehumøret op i mig.
Begge musikere er virtuoser paa deres instrumenter, men det har ikke været det, som de ville fortælle med denne plade. De vil hellere skabe stemninger.
Kwella/Venndt Duo har begået en mindre genistreg. Jeg har ikke hørt nogen plade, der bare minder en smule om deres. De har fundet deres eget musikalske univers, som de har opbygget på baggrund af fordomsfri indgang til musikken. De har udelukkende tænkt, på hvad de selv synes er fedt, genrer er glemt. Og nye er kommet til. “
Niels Overgaard, Jazznyt dec 04

“Instrumental musik med tråde til genrer som jazz, country & western, folk og underholdning. Musik med tråde til forskellige tiders musik. Der er – til trods for de mange stilskift, som dét naturligt nok fører med sig – noget gennemført filmisk over Rodebutikken. Noget fortællemæssigt sammenhængende, som i sig selv udgør en bedrift.
Der er i løbet af cd’en mange perler, for eksempel det sidste poppede jazznummer Flaskeposten.
Duoen fokuserer  sin søgen og koncentrerer og rafinnerer sit udtryk og kvaliteterne til det, det har de to.”
Ivan Rod, Gaffa 29/3 - 2005

“Det er absolut ikke kedeligt og “Rodebutikken” er en original og vellykket fusion mellem organisk musik og studiets muligheder.”
Troels Skjærbaek, musikeren april 2004

“Et fantastisk sammensurium af af smukt mærkelige kompositioner og mærkeligt smukke kompositioner.”
Basunen, Marts 05

ANMELDELSER AFKWELLA/VENNDT DUO – “KINDRED SPIRITS” (Olufsen records 2001)
”Stort talent - det finder man hos den unge bassist Jacob Venndt..stor smuk tone, melodisk sans og en vis djærvhed i fraseringen....fremhæves af Kwellas enkle og meget direkte guitarspil ...”
Jørgen Siegumfeldt ,  Berlingske Tidende 11/7 01

“Musikken er meget spirituel og billedskabende”.
“Begge musikere er ekvilibirister paa deres instrumenter, men det handler ikke om at flytte fingrene hurtigst muligt. Tværtimod fremmaner de begge dybe følelser i musikken - det er meget, meget smukt”.
Steffen Lange, Midtjyllands Avis 2/9 01.

“...Samarbejdet har stået på i halvandet år og har - hvad man tydeligt hører på cd’en - allerede udviklet sig til et dynamisk og næsten telepatisk samarbejde. Duoen har en god melodifornemmelse og er mesterlige til at variere formen, så lyden af de to instrumenter aldrig bliver ensformig”
Troels Skjærbæk, Musikeren Oktober 01

“Jacob Venndt er en talentfuld bassist med et saerligt engagement, der forplanter sig til hans spil. Nordisk praegede og melodiske duetter, der i mere end et nummer viser Kwellas inspiration fra saa forskellige kilder som Uffe Steen og Pat Metheny”.
Christian Munch-Hansen, Jazz Special - oktober 01

“De minder om et forelsket par, der danser...”. “ Kwella kæler for sine guitarstrenge med naensom hånd. Hans spil er på en gang fint og perforerende. Venndt håndterer bassen slidsomt og samtidigt legende som i et kærligt favntag”.
Rie Nielsen, Århus Stifstidende 28/5 01

ANMELDELSER AF "KWELLA CONCEPT –“DIFFERENT DIRECTIONS”  (Intermusic 1999)
“Kwella er en fortræffelig instrumentalist, der behersker sin elektriske og akustiske guitarer med et imponerende håndelag og skulle jeg nævne de indslag, hvor hans vidtspændende spil kommer særligt fint til sin ret, saa er det i den rockinfluerede Down, den mere stilfaerdige Quit og den brasiliansk inspirede Song For Sigurd.”
Boris Rabinowitsch, Politiken 16/9 1999.

“Der spilles aldeles flot af alle medvirkende og Kwella byder på overbevisende guitarspil.”
“Det er plade, der kommer langt omkring via klanglig skønhed, rå energi og solopræstationer af høj klasse."
Frank Büchmann-Møller, Fyns Stiftstidende 23/10 1999

Kwella har skrevet og bandet leverer en samling smukke melodier. De bedste numre er stilfaerdiget swingende jazz men en intim charme. Isaer de akustiske numre, hvor den inderlige tone bliver ægte, ærlig og umiddelbar.
Peter Mortensen, Vendsyssel Tidende 16/9 1999

Musikken er smuk og tankevækkende og man lytter og slapper af i dette selskab.
Steffen Lange, Midtjyllands Avis 11/11 1999

ANMELDELSER AF RASMUS STENHOLM - “FOR THOSE ABOUT TO ROLL”"
Bluesinspireret souljazz der flyder som honning fra Stenholm's Hammond B3 orgel.
Pladens 13 numre er med to forskellige orkestre fra to sessions og ved begge sessions har han allieret sig med en række prima jazzmusikere med østjyske rødder.
Der er plads til til en lang række soli fra de forskellige medvirkende på pladen og guitaristerne Jens Chr. Kwella og Uffe Steen er begge fremtrædende på hver sin session.
Niels Overgård, Jazznyt december 2009

DEN ORGANISKE TANGENTLEG
*****
Og skulle man lige mangle lidt farverigdom og fandenivoldskhed, ja, så må man tage til Århus, hvor Rasmus Stenholm huserer. Hans debut-CD rummer studieoptagelser med en septet med guitaristen Jens Christian Kwella og live-optagelser fra den hedengangne Jazzbar Bent J. med en kvintet med tenorsaxofonisten Tomas Franck. Og Rasmus Stenholm er bare mand for at holde gryden i kog med sit herligt råswingende tangentspil.
Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende, april 2010

HAMMONDORGEL, JAZZBALLADER OG BÆGERKLANG.
Dette er et livealbum fra en swingende Stenholm.
Rasmus Stenholm spiller Hammond-orgel, så fuglene synger. Når han så oven i købet, som på dette livealbum, formår at omgive sig med dygtige sidemen, sker der ting og sager.
 Musikken swinger simpelthen, så det er en fornøjelse. Der er ingen fine raffinementer her, kun en energisk fremdrift.
Ivan Rod, Gaffa marts 2010

ANMELDELSER AF THE DIXIELAND GIPSY BAND - LIVE
FART OVER FELTET I FODVARMERIET
Hvis man har lyst til at høre Gustav Winckler-klassikeren "Gem et lille smil til det bli'r gråvejr" spillet som en rask kuling fra nordvest, så skal man bare gå til koncert med de skøre kugler i Dixieland Gipsy Band!
 De fire flotte fyre på scenen smiler og udfordrer konstant hinanden, så både humøret og tempoet er ganske højt, da Dixieland Gipsy Band underholder denne fredag eftermiddag i Fodvarmeriet.
Ganske vist påstås det, at Lasse Høj Jakobsen synger "fadølstenor", og at Jens Christian Kwella spiller som Nutella, men det ændrer ikke ved, at de fire fyre alle er topprofessionelle og leverer jazz at meget høj kvalitet.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er et populært orkester: Der er ligefrem kø ved indgangen inden koncerten, og i teltet er alle borde tæt besat. Der klappes ved enhver given lejlighed, og Jacob Venndt er tilsyneladende godt tilfreds, eftersom han kalder os alle for "et smukt og dejligt publikum", inden de holder en velfortjent pause.
Det lykkes faktisk for orkesteret at spille solen frem, så da andet sæt bryder løs, er der også godt fyldt op ved de små borde udenfor på Bispetorv. Teltets sider kommer af, så solen kan flyde ind og musikken flyde ud over torvet.
I anden halvleg får vi blandt andet nummeret "Chinatown" - iblandet lidt "Kung Fu Fighting" og den tyske melodigrandprix-klassiker "Djengis Khan" - endnu et eksempel på den geniale galskab, der præger Dixieland Gipsy Bands program. Lasse spiller guitarsoloer på violinen, mens Hr. Venndt instruerer de to guitarister Kwella og Wiese i at spille og danse på én gang - "Clifters: Go home!" - og efterhånden har vi vist alle overgivet os og smiler om kap med de optrædende. Det er en dejlig eftermiddag i godt selskab ude i jazzen.
ThomaS Simonsen, Jazzfest.dk, 15.7 2011

ANMELDELSE AF THE DIXIELAND GIPSY BAND, LANGELANDS JAZZKLUB 16.01.2011
Fire musikalske svende i The Dixieland Gipsyband gjorde det hele lidt sjovere på en gråkedelig søndag. De fire muntre musikalske svende i The Dixieland Gipsyband fra Aarhus a’ behøver ingen præsentation. Det klarer de bedst selv. For hvilken spilleglæde og musikalsk genialitet, og det så voldsomt og intenst, at de 70 publikummer ved jazzklubbens frokostbuffet er ved at få maden galt i halsen af bare glæde og jubel over en oplevelse med noder og unoder, som de ellers kun kunne drømme om.
Jamen, er det ikke lige netop det, vi har brug for sådan en kedelig og gråtrist januarsøndag, hvor der ikke er noget at komme efter.
Så tak til Langelands Jazzklub, der har fundet en niche-oplevelse, som publikum kan hygge sig med.
Det er og bliver et nostalgisk øjeblik, da The Dixieland Gipsyband genopliver tonerne fra Svend Asmussen og Gustav Winkler til Ørkenens Sønner med slips og et underfundigt glimt i øjet.
At de fire musikanter i deres iver så lige glemmer én ting, at det faktisk er gråvejr, da de introducerer Gustav Winklers ”Gem et lille smil til det bli’r gråvejr”, jamen, det er da bare en detalje, som jo sådan set er ligegyldig. Det, der betyder noget, er til gengæld, at de kommer med en musikalitet, der bare er så smittende, at publikum helt glemmer, at dansegulvet egentlig er deres.
Men dansegulvet, det har musketererne overtaget. Og langt om længe kommer så sigøjnermusikken, hvor de spiller om kap på strengeinstrumenterne.Imponerende. De skal være velkomne til at gøre det igen.
En særlig tak skal derfor lyde til bestyrelsesmedlem Flemming Knudsen, der ”opdagede” sigøjnerne, da han kom forbi musikstedet Arne B. i Svendborg og hørte dem.
- De spiller røven ud af bukser, var Flemming Knudsens bramfri kommentar.
Bekræftelse hermed givet.
Erik Jørgensen., Fyns Amts Avis 17.01 2011

ANMELDELSER AF MACH & KWELLA -”CONNECTED” (GATEWAY 2007)
“Hertil leverer Kwella bÅde indforstået og raffineret backing og intense og sofistikerede solo-indsatser”.
Et sympatisk udspil...et kammermusikalsk, men absolut ikke udynamisk udtryk.”
“Gennemført musikalsk”
Flemming Olsen - jazz special jul 07

“Man fornemmer i sandhed at de to er muskalsk “connected” og der hersker total sync mellem stemme og instrument. Smagfuldt og sensuelt smyger de sig gennem sanggyderne som ensomme, månesyge baggårdskatte og skaber stærke, fortættede og intime stemningsbilleder.”
“Rikke Mach er i sikre hænder med Kwellas inspirerende og og intense guitarspil, der underbygger og udbygger samtlige skæringer på fornemste vis.”
Martin Loft - Skopet + Sowhat.tv. sommer 2007

“Faktisk er teksten til  “A Grain Of sand” en perfekt beskrivelse af pladens ubesværede lethed, hvor sangene foldes ud i et roligt tempo med Kwella kommenterende guitarfigurer og adrætte spil, der aldrig bliver forpustet eller overlaesset. Man savner faktisk ikke andre instrumenter med en så rig håndtering af instrumentet og den akustiske guitars varme lyd.”
“Der er i høj grad “connected” mellem de to musikere, der kommunikerer ubesværet og formidler en intim live stemning, men havd vigtigere er: kommunikationen til lytteren er der”.
“Det er i for sig ganske simpelt: Machs stemme og Kwellas guitar, men her er et eksempel på hvordan summen kan være større end de enkelte dele.
Jacob Bækgaard - Geiger april 07

"En duo bestående af en guitarist og en sanger er ikke den mest almindelige konstellation i jazzen og det kan næsten ikke blive mere intimt end paa Mach & Kwellas plade Connected. Rikke Pertou Mach synger og Jens Christian Kwella spiller akustisk og elektrisk guitar og så er der ikke flere dikkedarer.
Det stiller vildt store krav til de to, de kan ikke gemme sig bag hinanden, men skal istedet være der for musikken og hinanden. Repertoiret er for en stor dels vedkommende fundet i standardverdenen, hvor sangene godt kan tåle at blive spillet så melodien både kan og skal høres.
Kwella, der underviser paa både det jyske musikkonservatorium og det nordjyske musikkonservatorium er en klassisk jazzguitarist der ikke overspiller sin rolle i denne sammenhaeng."
Niels Overgaard - Jazznyt feb 07