Jens Christian Kwella

Easy Living

Easy Living

Paul Desmond/Jim Hall Tribute

 I denne konstellation er fire af de bedste danske jazzmusikere gået sammen for at hylde en milepæl indenfor cool jazz, nemlig samarbejdet mellem altsaxofonisten Paul Desmond og guitaristen Jim Hall, der strakte sig over fem albums fra 1959 til 1965.
Paul Desmond sagde selv, at han prøvede at lyde “like a dry martini”, og opnåede berømmelse i pianisten Dave Brubecks Quartet som han spillede i fra 1951 til 1967, og som bl.a er kendt for klassikeren Take Five.
Han måtte ikke indspille med andre pianister end Dave Brubeck og indspillede derfor fem soloalbums med guitaristen Jim Hall. Deres musikalske samarbejde var kendetegne ved et delikat, melodisk og intimt udtryk og var med til at definere cool jazzen.

 Og det er netop det melodiske, velswingende og intime, der er i højsædet når de fire musikere samles om at hylde og fortolke nogle af numrene fra de klassiske albums. De er alle kendte fra en lang række forskellige sammenhænge, og er her samlet i deres fælles passion for cool-jazzen.

 Kati Brien (DE) – altsax
Spiller  lead altsaxofon i Aarhus Jazz Orchestra, hvor hun har spillet med danske og internationale stjerne som Marcus Miller, Lisa Ekdahl, Randy Brecker, Tina Dickow, Teitur m.fl.

Jens Christian Kwella – guitar
Har udgivet syv anmelderroste albums i eget navn og har spillet med stjerner som Curtis Steigers (US),  Randy Brecker (US), Marc Johnson (US) og Eliane Elias (BR).

Stig Torndyb – kontrabas
Har siden 1990’erne været en efterspurgt akkompagnetør og har spillet med en lang række danske og udenlandske jazzmusikere, heriblandt Jesper Thilo, Finn Ziegler, Jacob Fischer, Big Al Carson, Dwayne Burns, Debbie Cameron m.fl.

Kristian Leth – trommer
Har  siden 2000 turneret  og indspilet med navn som Scott Hamilton, Benny Golson, Ulf Wakenius, Claire Martin, Benny Green, Champian Fulton og mange flere.

Video:
Take Ten

 

Hi-Lily, Hi Lo

The One I Love (Belongs To Somebody Else)

 Kontakt:
Jens Christian Kwella
kwella@mail.tele.dk
+ 45 40 93 10 67